Foto: Colourbox

Hver ottende folkeskoleelev dumper i dansk eller matematik

Knap 12 procent af eleverne i 9. klasse bestod ikke både dansk og matematik ved afgangsprøverne i 2024 - det højeste niveau siden 2012. Nye tal viser store geografiske og sociale forskelle.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) tegner et bekymrende billede af danske folkeskoleelevers faglige niveau.

Ikke siden skoleåret 2011/12 har så mange elever forladt 9. klasse uden at bestå både dansk og matematik.

I skoleåret 2023/24 dumpede 11,8 procent af eleverne i folkeskolens 9. klasse enten dansk eller matematik ved afgangsprøverne.

Det er en stigning på 1 procentpoint i forhold til året før og markerer en bekymrende udvikling i det danske uddannelsessystem.

- Det er et samfundsproblem, at hver ottende elev ikke har faglige forudsætninger til at bestå folkeskolens afgangsprøve, konstaterer Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun understreger konsekvenserne: - Unge, der ikke kan læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

- Hvis vi ikke vil efterlade en stor del af vores unge på perronen, kræver det investeringer i folkeskolen.

Store geografiske forskelle
Analysen afslører markante forskelle mellem landets kommuner. Værst ser det ud i Lolland Kommune, hvor hele 27,9 procent af eleverne ikke bestod både dansk og matematik - mere end dobbelt så mange som landsgennemsnittet.

Kommuner med flest elever der ikke består:

- Lolland: 27,9%
- Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund: Over 20%

Generelt klarer eleverne på Sjælland sig dårligere end i resten af landet.

Selv i de jyske og fynske kommuner med de højeste andele - som Randers, Hjørring og Vejen - ligger tallene under gennemsnittet for Vest- og Sydsjælland.

Kommuner med færrest elever der ikke består:

- Allerød: 3,3%
- Gentofte og Lyngby-Taarbæk: Under 5%

Social ulighed præger resultaterne

En af de mest markante konklusioner i analysen er, at social baggrund spiller en afgørende rolle for elevernes præstationer.

- Der er stor forskel på, hvordan børn af forskellige sociale klasser klarer sig i folkeskolen. Det er særligt børn af arbejdere og børn af forældre uden arbejde, der klarer sig dårligt, forklarer Emilie Damm Klarskov.

Tallene taler deres tydelige sprog:

- 15,3% af folkeskoleelever fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik
- 25,2% af elever fra familier langt fra arbejdsmarkedet bestod ikke

Næsten ingen elever fra elite-familier dumper

- Med folkeskolen har vi egentligt mulighed for at bryde den social arv, men det lykkes i ringe grad,\" påpeger analysechefen.

Særligt bekymrende er det, at udviklingen går i den forkerte retning i langt de fleste kommuner:

- I 65 kommuner steg andelen af elever, der ikke bestod
- Kun i 29 kommuner faldt andelen

Der er dog enkelte lyspunkter. Lolland Kommune, som topper listen over flest dumpede elever, er faktisk blandt de syv kommuner, hvor andelen har forbedret sig mest det seneste år. Den største forbedring ses på Bornholm.

Analysens resultater understreger behovet for målrettede indsatser i folkeskolen.

Når næsten hver ottende elev forlader 9. klasse uden basale færdigheder i dansk og matematik, risikerer vi at tabe en hel generation på gulvet.

- Analysen understreger, at socioøkonomi har en stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen.

- Så når befolkningssammensætningen er så forskellig, som den er rundt omkring i kommunerne, så slår det også igennem i de faglige præstationer i folkeskolen, konkluderer Emilie Damm Klarskov.

Med stigende andele af elever, der ikke består afgangsprøverne, og store forskelle mellem kommuner og sociale klasser, står det klart, at der er behov for både nationale og lokale initiativer for at vende udviklingen.

Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og omfatter alle landets kommuner undtagen Læsø, Samsø, Fanø og Ærø, som er udeladt af diskretionshensyn.

-rh