Ny forskning: Din egen holdning til skrivning smitter af på eleverne
Mens PISA-resultaterne endnu en gang har sat læsning øverst på den skolepolitiske dagsorden, peger en ny forskningsoversigt fra DPU på et overset område: elevernes lyst til at skrive.
Oversigten, der er den første af sin art på dansk, samler viden fra 135 danske og internationale studier og giver konkrete bud på, hvordan skoler og ungdomsuddannelser kan styrke skrivelysten.
Ifølge Kristine Kabel, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, har skrivning længe måttet vige for læsning i den offentlige debat blandt andet fordi internationale undersøgelser som PISA og PIRLS har haft fokus på læsekompetencer.
Samtidig oplever lærere, at de mangler viden om, hvordan de konkret kan arbejde med elevernes skrivelyst.
Det gør oversigten relevant, forklarer hun, ikke mindst fordi AI i disse år udfordrer, hvad god skrive- og læseundervisning egentlig er.
Oversigten er skrevet af Kristine Kabel sammen med Stine Heger, postdoc ved DPU, og udkommer i serien Pædagogisk indblik.
Skrivelyst er ikke kun en indre følelse
Et centralt pointe i oversigten er, at skrivekompetencer og motivation hænger tæt sammen.
Forfatterne bruger begrebet "skrivelyst" som samlebetegnelse for den glæde og motivation, eleverne kan have ved at udtrykke sig skriftligt.
Stine Heger understreger, at skrivelyst ikke kun er noget, der foregår inde i den enkelte elev.
Det er også et socialt fænomen: Når elever får mulighed for at tale sammen om det, de skriver, og opleve skrivning som noget fælles, f.eks. gennem skrivefællesskaber, som man kender det fra forfatterskoler for børn og unge, kan det styrke deres lyst til at skrive.
Oversigten giver på den baggrund konkrete anvisninger til, hvordan undervisningen på både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau kan tilrettelægges.
Mere end teknik, skrivning som relation
Forskerne understreger, at skriveundervisning ikke kun bør handle om at træne tekniske færdigheder.
Skrivning er også en måde for eleverne at udtrykke sig selv på, forbinde sig med omverdenen og skabe relationer til klassekammerater, lærere og andre voksne.
For at eleverne skal opleve skrivning som meningsfuldt, peger Kristine Kabel på, at disse dimensioner skal tænkes ind i undervisningen.
Stine Heger tilføjer, at et engagerende læringsmiljø er afgørende, f.eks. ved at tage afsæt i emner, eleverne allerede interesserer sig for, eller inddrage ting fra deres hverdag.
Frihed spiller også en rolle: Når elever selv kan vælge indhold eller form, øger det oplevelsen af mening.
Men friheden skal balanceres med støtte og rammer.
Kristine Kabel pointerer, at det ikke handler om, at eleverne skal skrive helt frit, men om at give dem et vist råderum inden for opgaver, der stadig er fagligt forankrede og relevante.
Læreren som rollemodel
En af oversigtens mere overraskende pointer handler om lærerens egen relation til skrivning. Ifølge Stine Heger smitter lærerens indstilling af på eleverne:
Har læreren eller skriveunderviseren, uanset om det er i skolen eller i et fritidstilbud en positiv tilgang til skrivning, kan det styrke elevernes skrivelyst.
Er lærerens forhold til skrivning derimod svært eller negativt, kan det have den modsatte effekt.
Hvis læreren selv skriver aktivt og deler sine erfaringer med eleverne, kan det bidrage til det engagerende fællesskab omkring skrivning, som forskningen peger på som centralt.
AI: Både risiko og redskab
Oversigten forholder sig også til digitale skriveteknologier generelt og konkluderer, at de i sig selv ikke gør nogen stor forskel for skrivelysten – det er stadig undervisningen og miljøet omkring skrivningen, der er afgørende.
Men generativ AI rejser særlige spørgsmål. Kristine Kabel peger på en reel bekymring:
Hvis elever overlader skrivningen til AI, går de glip af de erfaringer, der er nødvendige for at udvikle deres skrivning og det går ud over ikke kun deres skrivekompetencer, men også deres læsning og oplevelse af ejerskab over egne tekster.
Samtidig er AI, ligesom andre teknologier, også et redskab, der, brugt rigtigt, kan fremme skrivelysten.
Netop dette spørgsmål undersøger Kristine Kabel og Stine Heger videre sammen med kolleger fra DPU, Københavns Universitet og VIA University College i det igangværende projekt Hybride tekstpraksisser i danskfaget.
- rh
