Fire ud af ti folkeskoler har karakterer over det forventede niveau
En ny analyse viser forskelle i skolernes afgangsresultater, når der tages højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund.
Cepos efterlyser mere viden om, hvad skoler med gode resultater gør anderledes.
På 40 procent af folkeskolerne får eleverne højere karakterer ved afgangsprøverne, end man statistisk ville forvente ud fra deres baggrund.
For de frie grundskoler er andelen 64 procent, mens den er 13 procent for efterskolerne.
Det viser en ny analyse fra Cepos, offentliggjort den 8. oktober. Tallene gælder de tre afgangsårgange fra skoleårene 2023/2024, 2024/2025 og 2025/2026 samlet.
For skoleledere giver opgørelsen et sammenligningsgrundlag, der tager hensyn til forskelle i elevgrundlaget.
Den fortæller dog ikke i sig selv, hvilke indsatser der ligger bag resultaterne.
Karaktererne sammenholdes med elevernes baggrund
Cepos kalder målingen for skolernes undervisningseffekt.
Den viser forskellen mellem elevernes faktiske karaktergennemsnit i de bundne prøver i 9. klasse og det forventede gennemsnit ud fra deres socioøkonomiske baggrund.
Her indgår blandt andet forældrenes uddannelse og indkomst.
En positiv undervisningseffekt betyder, at elevernes karaktergennemsnit ligger over det forventede.
Et negativt tal betyder, at det ligger under.
Målingen handler dermed om resultater i forhold til elevgrundlaget og ikke alene om, hvilke skoler der har de højeste karakterer.
Analysen indeholder både en opgørelse for skoleåret 2025/2026 og en samlet opgørelse for tre årgange.
Ifølge Cepos er treårsopgørelsen mindre følsom over for tilfældige udsving fra år til år.
Cepos efterlyser viden om skolernes praksis
Ifølge Cepos er 19 af de 20 skoler med den højeste undervisningseffekt frie grundskoler. Én er en folkeskole.
Forskningschef Karsten Bo Larsen mener, at forskellene bør føre til nærmere undersøgelser af skolernes arbejde.
- Hvorfor ikke prøve at se, hvad de to skoleformer kunne lære af hinanden? Vi bør være langt mere nysgerrige på, hvad de skoler, der lykkes med at løfte eleverne, gør i praksis, siger han.
Cepos peger på lærernes faglige niveau og skolernes ledelse som mulige forklaringer med henvisning til tidligere analyser.
Det er mulige forklaringer, ikke årsager dokumenteret af den nye opgørelse.
Ét mål for skolens resultater
Cepos understreger, at mange folkeskoler også har resultater over det forventede niveau, og at undervisningseffekt kun er ét blandt flere relevante mål ved valg af skole.
Opgørelsen bør derfor læses som en sammenligning af afgangskarakterer i forhold til elevernes baggrund frem for en samlet vurdering af skolens kvalitet.
- rh
