Isabella Arendt - Det er ikke nok at tale om familieforøgelse som et individuelt valg eller et biologisk vilkår. Vi skal kigge på de ydre vilkår, som gør det svært at vælge børn til.

Fertilitetskrisen: Når drømmen om børn kolliderer med virkeligheden

Fertiliteten i Danmark er på få år faldet drastisk fra 1,72 til 1,47 børn pr. kvinde. Men ifølge et nyt notat fra Tænketanken Prospekt er det ikke mangel på lyst, der afholder danskerne fra at få børn – det er derimod de praktiske rammer.

- Det er ikke nok at tale om familieforøgelse som et individuelt valg eller et biologisk vilkår. Vi skal kigge på de ydre vilkår, som gør det svært at vælge børn til, udtaler Isabella Arendt, familiepolitisk talsmand i Tænketanken Prospekt.

Problemet er særligt udtalt blandt unge og studerende, hvor økonomisk usikkerhed, boligmangel og pressede rammer får mange til at udskyde familielivet.

- Dette resulterer i, at mange ender med at få færre børn, end de oprindeligt ønskede.

Tre konkrete løsninger på krisen
I notatet "Godt i gang med familielivet – tre svar på fertilitetskrisen" præsenterer tænketanken følgende forslag:

1. Højere SU til studerende forældre: Forsørgertillægget bør hæves i takt med antal børn og gøres uafhængigt af partnerens indkomst, så det bliver økonomisk muligt at kombinere studier og familieliv.

2. Familieegnede studieboliger: Alle studiebyer bør tilbyde boliger, der er egnede til småbørnsfamilier – med huslejer, der kan betales på SU og børnetillæg.

3. Lettere adgang til boligmarkedet: Der bør igangsættes politiske initiativer, der gør det nemmere for unge familier at komme ind på ejerboligmarkedet.

- Jeg bliver virkelig bekymret, når jeg hører, at dem, der allerede har fået et barn, ikke vil have flere – ikke fordi lysten mangler, men fordi rammerne ikke passer til et liv med flere børn, forklarer Isabella Arendt.

Tænketanken påpeger, at vi må stoppe med at betragte fertilitetskrisen som udelukkende et spørgsmål om biologiske deadlines og personlige valg.

I stedet må vi forholde os til de strukturelle barrierer som SU-system, boligmarked og økonomisk tryghed.

Notatet konkluderer, at politikken bør støtte op om befolkningens drømme og levede liv – ikke kun systemets behov.

- Det er ikke lysten til børn, vi mangler. Det er roen, pladsen og trygheden til at vælge dem til.

- Hvis vi vil gøre noget ved antal af børn der fødes, må vi starte med rammerne omkring de mennesker, der gerne vil være forældre, afslutter tænketankens familiepolitiske talsmand.

Hvis Danmark skal vende den negative fertilitetsudvikling, kræver det altså ikke flere kampagner om kærlighed eller øget adgang til fertilitetsbehandling, men derimod konkrete strukturelle ændringer, der gør det muligt at vælge familielivet til – også tidligt i livet.

-rh